Diamanten

Diamanten

Oppe på det uhyggelige bjerg boede der en konge. Kongen boede i et uhyggeligt land og ville i krig mod sit naboland. Han var meget ond og sende truselsbreve. Kongen hed Maximus og han var flot og stærk men han var ond i sit hjerte.

I nabo landet boede en prinsesse. Hun hed Natascha. Hun var så smuk og sød og venlig mod alle. Hun boede i et meget smukt land og ville ikke i krig mod den onde konge. Både hendes mor og far var døde. Prinsessen styrede hele sit land selv og det havde hun svært ved. Natascha havde en meget stor og flot have med flotte træer og en sø og smukke blomster.

I den have boede en frø. Den hed Kvarkkvark. Det var en hun frø.Frøen lå bare og dasede ved søen i haven hele dagen. Den lavede aldrig noget svært eller hårdt. Prinsessen sagde til sig selv. Tænk hvis jeg var en frø så kunne jeg ligge og slappe af hele dagen og jeg behøvde ikke mine tjenere for livet var så let. Så skulle jeg ikke hele tiden have taget billeder af mig og til alle de møder og jeg skulle heller ikke i Se og Hør bladene. Hun var så misundelig på frøens nemme liv. Bare mine forældre heller ikke døde. Hun satte sig ned på en bænk og græd.
Straks hørte frøen det. Den kom hen til prinsessen. Frøen sagde til prinsessen hvad er der galt. Natascha sagde jeg synes det er så svært at styre mit land og undgå krig mod den onde konge. Uh da da sagde frøen. Kom med mig så skal jeg vise dig en hemmelig skat som du ikke må sige til nogen. For mange millioner år siden da blev der slået krig af vores forfædre. Dine forfædre vandt krigen ved at bruge en særlig diamant. De var også gode ligesom dig. Diamanten er gemt under søen i et lille rum. Kom med mig så skal jeg vise dig det. Har du et stykke håndklæde eller papir for vi må ikke røre ved diamanten. Hvis en god rører ved diamanten så bliver de onde og hvis en ond rører ved diamenten så bliver de gode. Prinsessen og frøen lagde en plan for at snyde den onde konge.

Kongen havde samlet sin hær og de drog hen mod det smukke land. Da de kom derned råbte kongen start krigen alle mand. Vi skal erobre landet. Alle stormede frem mod byen hvor prinsessen boede. Prinsessen råbte STOP og kongen grinede ondt og sagde du kan ikke stoppe os. Jeg har en større hær end dig, så du kan ikke stoppe mig sagde kongen. Hun bukkede for ham og lagde sig på knæ. Hun havde diamanten på en flot pude. Kongen så diamanten. Den skinnede og glimtede og lyste som solen. Kongen ville have diamanten og tog den op i sine hænder. Med et blev alt stille. Det var ligesom alt stoppede. Kongen blev suget op i luften og snurrede rundt. Alle farver var rundt om ham. Alle de onde ting blivet suget ud af ham og alle de onde ting i han viste sig på himlen og fløj væk. Natascha mors sjæl og fars sjæl kom ned på jorden og sagde du har gjort det rigtige mit barn. Vi er stolte af dig. Du skal aldrig mere være ked af det eller misundelig på andre som har et nemt liv.
Så fløj moren og faren op i himlen igen og sagde at vi vil altid være hos dig.

Kongen var glad for at det onde var drevet ud af ham. Alle hans mænd jublede. De tog alle tilbage til deres land igen. Det uhyggelige bjerg var blevet smukt og lyst. Kongen og prinsessen og frøen blev gode venner. De holdt en frokost på kongens slot og de levede lykkeligt til deres dages ende. OG SLUT